Signe Klinkert

Signe Klinkert arbejder til dagligt i atelieret på Højtoftevej 56 i Esbjerg. Maleriet har gennem mange år været hendes foretrukne udtryksmiddel, men kunstneren udformer også unikke skulpturelle værker og assemblager af bl.a. genbrugsmaterialer og bronze. De værker, som ikke er solgt eller på udstilling, kan altid ses i atelieret. Kunstneren åbner gerne efter aftale.

…jeg elsker at noget så simpelt som nogle farver, kan skabe en helt ny verden på lærredet.

Kunst kan skabe fortællinger, forundring og eftertanke (…) inspirere, provokere og berøre noget dybt inde i menneskets sjæl. Et kunstværk skal efter min mening kunne mere, end blot at pynte over sofaen – ja det behøver ikke engang at “pynte” – det skal udtrykke noget; sætte gang i nogle følelser.

Mine værker bevæger sig ofte i et surrealistisk univers, hvor genkendelige figurer og fænomener optræder i mærkværdige sammenhænge – lidt ligesom i drømme, der gradbøjer vores opfattelse af virkelighedens verden.” – Signe Klinkert

Art is Freedom. Being able to bend things most people see as a straight line.