2020 efterlod mig i et følelsesmæssigt kaos. Et kaos, der på en måde blev afspejlet i de 117 flyttekasser jeg havde slæbt med mig fra det gamle atelier og som i starten af 2021 stadig hobede sig op midt i mit nye arbejdsværelse. Selvom det nye hus er en del større end det gamle, så er atelieret nok skrumpet til det halve, så jeg stod overfor en nærmest umulig opgave. Især for en samler som mig, der kan se skønhed og muligheder i alt muligt… som de fleste nok ville kalde skrammel.

“Great things are done by a series of small things brought together.” -Vincent van Gogh

Nu er kasserne tømt og mit grej sorteret (eller kørt til genbrug), så der er blevet plads til alt det vigtige i skabe og skuffer. Der mangler stadig at blive ophængt nogle galleriskinner og en opslagstavle, men jeg elsker allerede mit nye sted… Det pæne trægulv og mit grønne rullebord har fået de første pletter af maling og jeg er dybt taknemmelig for mit formidable vægstaffeli og opbevaringsreolen til malerier, som min mand fik en dygtig tømrer til at bygge. Jeg er ved at falde til ro i mit nye atelier og kan mærke, at lysten til at lege med kunsten er ved at vende tilbage igen. Jeg føler mig heldig.