År 2020 har for mit vedkommende været et frygtelig kaotisk år. Ligesom for mange andre blev det et år med omvæltninger og udfordringer, der stod i kø. Ikke nok med at den mystiske frøken Corona fik blæst hele verden omkuld og vendt op og ned på alt, hvad vi kender og tager for givet, så kæmpede min kære familie samme år en grusom, opslidende kamp i håbet om at få min mor tilbage efter hjertestop i slutningen af 2019. En kamp fuld af håb, sorg, kærlighed og frustration, der blev besværliggjort af forsamlingsforbud, afstandskrav og isolation, men som på mærkværdig vis alligevel endte med at bringe familien tættere på hinanden. Efter 10 måneders mareridt måtte vi desværre opgive kampen og give slip på et fantastisk menneske, som på en måde allerede havde forladt os 10 måneder tidligere inden verden kendte COVID 19. Og som om alt dét ikke var nok, havde vi, sideløbende med familiekrise og Corona kaos, huset til salg og afsluttede et turbulent år med at flytte hele husholdningen i ny bolig.

I alt dette psykiske og fysiske rod har jeg haft svært ved at male (jeg tror faktisk kun jeg færdiggjorde ét eneste maleri i 2020) og diverse udstillinger har ligesom alt andet været lukket ned. Jeg har haft brug for at lukke ned. Hjemmesiden, de sociale medier, kunsten – alt har stået lidt på stand by. Jeg har i stedet skruet op for løbetræningen og arbejdet med forskellige personlige småprojekter: eksperimenteret med tekstiler, tegnet skitser og påbegyndt illustrationer til nogle børnebøger, jeg er i gang med at skrive. Og nu kan jeg mærke, at alt det kaos er ved at bundfælde sig. Der er ro i mit nye atelier og i mit hovede. Og nye, spændende ting er ved at finde vej…